Prolaktin; P
IUPAC:
NPU18247 P—Prolactin; arb.stofk.(IS 84/500) = ? × 10-3 IU/L
Synonym:
PRL
Prolaktin
BCC nr.: 18247
Udføres hos:
Sygehuslillebælt, Vejle
Indikation:
Prolaktin;P er primært indiceret ved mistanke om hyperprolaktinæmi, hvor den måles som led i udredningen af bl.a. hypofysær lidelse, galaktoré, infertilitet, menstruationsforstyrrelser, hypogonadisme, synsfeltudfald.
Referenceinterval:
Prolaktin;P
Kvinder (ikke-gravide, ikke ammende): 89 – 468 x10E-3IU/L
Mænd: 73 – 411 x10E-3IU/L
Prolaktin(monomer);P
Kvinder (ikke-gravide, ikke ammende): 58 – 316 x10E-3IU/L
Mænd: 51 – 255 x10E-3IU/L
Vurdering:
Der ses hyperprolaktinæmi ved ovennævnte tilstande.
Fysiologisk forhøjede værdier ses ved graviditet, amning, fysisk aktivitet og ved stress.
En lang række lægemidler er vist at give anledning til varierende grader af hyperprolaktinæmi. Blandt de hyppigste er antipsykotika, neuroleptika og dopaminreceptorblokerende lægemidler. Østrogener, thyreotropin releasing hormon (TRH) samt insulin-induceret hypoglycæmi kan også være årsag til forhøjet prolaktin.
Ved forhøjede værdier, der ikke er forenelige med patientens kliniske manifestation, kan der være tale om makroprolaktin.
Makroprolaktin udgør en potentiel fejlkilde, da det biologisk inaktive makroprolaktin i større eller mindre grad medbestemmes som aktivt prolaktin. Prøver med resultater, der overstiger den øverste grænse i referenceintervallet, behandles derfor så eventuelt tilstedeværende makroprolaktin fjernes. Der afgives udelukkende svar på Prolaktin(monomer) på disse prøver (bemærk; selvstændigt referenceinterval
Yderligere info:
Laboratorievejledningen (regionsyddanmark.dk)
Pris: