31 Bygningar LS 1

Overlæge i patologi søges til Diagnostisk Center ved Landssygehuset

Så er der en sjælden mulighed for at blive patolog på Færøerne - et land kendt for deres usædvanlig smukke natur, fantastiske gæstfrihed og store kunstnerisk virkelyst.

Stillingen ønskes besat pr. 01.10.2024 eller efter nærmere aftale.

Vores sygehus/afdeling
På Landssygehuset arbejder 1100 medarbejdere, hvoraf 30 er ansat på Rannsóknarstovan (Laboratoriet), Diagnostisk Center. 

Patologiafdelingen er en del af Rannsóknarstovan og dækker alle cirka 55.000 indbyggere på Færøerne. Rannsóknarstovan omfatter udover patologi også biokemi, immunologi/blodbank, mikrobiologi, nuklearmedicin og neurofysiologi.

I de sidste to år er vores patologiafdeling blevet markant opgraderet og har nu alt hvad der kan forventes med blandt andet immunhistokemi, automatiseret specialfarvninger samt digital patologi, men vi udvikler os stadig, så du vil få god mulighed for at sætte dit aftryk på hvordan vi arbejder fremadrettet.

På nuværende tidspunkt varetager vi nedenstående fagområder, der lige nu giver os i omegnen af 2500 prøver årligt:

  • Gastropatologi
  • Mamma-patologi
  • Hud-patologi

På sigt har vi planer om at udvide vores serviceområde til også at omfatte gynækologi og øre-næse-hals. Vi forventer selvfølgelig ikke, at du kan alle disse fem specialer, men du kan forvente at få mulighed for at lære nye specialer, da du i høj grad kommer til at fungere som generalist. 

Da vi ved, at det kan være en udfordring at håndtere flere specialer på en gang, er det vigtigt at du i det daglige arbejde er åben om dine styrker og svagheder. Vi har en meget åben kommunikationsform og er meget fokuserede på at hjælpe og støtte hinanden internt og også søge hjælp eksternt, hvis behovet opstår.

Vi er på nuværende tidspunkt et lille team med fire bioanalytikere og en patolog, der med god hjælp fra vores kollegaer på laboratoriet og på Rigshospitalet har fået opbygget patologiafdelingen.

For at fremtidssikre patologiske afsnittet søger vi en ny kollega, som vi håber har interesse i at deltage i vores fællesskab.

Kvalifikationer: Speciallæge i patologisk anatomi og cytologi.

Løn- og ansættelsesforhold: stillingen ønskes besat 01.10.2024 eller snarest muligt. Ansættelse er i henhold til gældende overenskomst mellem det Færøske Finansministerium og Serlæknafelagið (FAS). Der er talen om en fuldtidsstilling på 40 timer pr. uge.

Ansøgningen: Skal indeholde autorisationer, motiveret ansøgning samt CV, hvor der indgår oplysninger om uddannelse, administrativ erfaring, undervisningserfaring og videnskabelig produktion, idet den faglige bedømmelse bl.a. vil ske på baggrund af dine oplysninger om egne kompetencer indenfor de 7 lægeroller.

Den faglige bedømmelse sker på baggrund af ansøgerens oplysninger om egne kompetencer inden for hvert af de syv lægelige kompetenceområder.

Yderligere oplysninger fås ved henvendelse til centerleder Ann E. Østerø, tel. +298 234510, e-mail annos@ls.fo, centerleder Sissal Clemmensen, tel. +298 282404, e-mail siscl@ls.fo.

Ansøgningsfrist: vi ser frem til at modtage din ansøgning senest d. 15.09.2024 Samtaler vil blive afholdt her på stedet eller via Teams.
 
Søg venligst stillingen her.

Du kan læse mere om vores vision, mission og strategimål her.

Send viðmerkingar ella hugskot til okkum fyri at betra um virksemið í Sjúkrahúsverkinum
Rís og rós