LS

Reservelæge i Øre-næse-hals til Landssygehuset

Oyrna-nasa-hálsdeildin (ØNH afdelingen) søger en reservelæge, der har gennemgået en introduktionslægestilling i Øre-næse-hals og har lyst til at få yderligere arbejdserfaring indenfor specialet. De særlige forhold på Færøerne betyder, at man arbejder tæt sammen med en lille gruppe kollegaer og andre faggrupper, samt at man involveres i alle typer opgaver indenfor specialet.

På Oyrna-nasa-hálsdeildini  vil vi kunne tilbyde dig et spændende, alsidigt og fagligt relevant miljø. Vi er i stand til at tilbyde dig alle de opgaver, som er nævnt i Porteføljen for en introduktionslæge i Øre-næse-hals og mere til. Således vil en reservelæge kunne styrke sin Øre-næse-hals basisviden og kirurgiske færdigheder, og derved kunne ruste sig til fremtiden inden for specialet, hvis det er den vej man ønsker at fortsætte. Mulighederne for supervision er gode, og man vil fagligt blive udfordret i trygge rammer.

Da der ikke er andre yngre reservelæge kollegaer på Øre-næse-hals afdelingen, vil du kunne få stor indflydelse på hvilke fagområder/opgaver du ønsker at fokusere på i tæt samarbejde med afdelingens speciallæger. Der findes yngre læger på medicinsk, kirurgisk og psykiatrisk afdeling og Landssjúkrahúsið har en størrelse så man kommer hinanden ved i dagligdagen, både fagligt og socialt.

Beskrivelse af Øre-næse-hals afdelingen og Landssygehuset

Landssygehuset er Centralsygehus og akut sygehus for Færøerne med et optageområde på ca. 54.000 personer.

På Landssygehuset findes anæstesiologisk afsnit med intensiv afdeling, blandet kirurgisk afdeling, med parenkymkirurgi, urologi, ortopædkirurgi, gynækologi, otologi, øjensygdomme og odontologi. Røntgenafdeling, laboratorie med biokemi, blodtypeserologi, mikrobiologi og patologi. Blandet medicinsk afdeling med alle specialer, psykiatrisk afdeling og familiecentret, der består af pædiatri, obstetrik og børnepsykiatrien.

Konsulenttjeneste i bl.a. rygkirurgi, mamma kirurgi, neurologi, dermatologi og onkologi.

ØNH-afdelingen har en landsdækkende funktion. Der er ingen privat praktiserende ØNH-læger på Færøerne, så ØNH-afdelingen varetager alle patienter med øre-næse-hals sygdomme. Henvisninger kommer fra de praktiserende læger, fra de 3 hospitaler, tandlæger og fra sundhedsplejersker, der varetager børne- og skoleundersøgelser. ØNH-afdelingen varetager forebyggelse, diagnostik, behandling, pleje og rehabilitering af patienter med ØNH-sygdomme. Dertil er tilhørende audiologisk afdeling. Tæt samarbejde er til Tandlægeklinikken på samme etage.

Øre-næse-hals afdelingen er bemandet af 1 fast overlæge, samt fast stafet med ØNH overlæger fra syd/Østdanmark, 3 sygeplejersker og 2 lægesekretærer

Arbejdsplanlægning:

På Færøerne er der 40 timers arbejdsuge. Dagarbejde fra kl. 08-16 på hverdage og fri i weekender og efter ønske. Vagten varetages af spreciallægen.

Sprog:

Færøsk er hovedsproget på Færøerne, men alle forstår dansk, de fleste norsk og svensk.

Af dig forventer vi følgende

  • Gennemført introduktionsstilling i Øre-næse-hals
  • Kan samarbejde med alle faggrupper
  • Er fagligt interesseret
  • Har lyst til at deltage aktivt i afdelingens undervisning både som underviser og modtager
  • Er positiv
  • Det er en fordel, at man taler/forstår færøsk 

Vi tilbyder

  • En spændende og dynamisk arbejdsplads i et tværgående miljø
  • At du vil kunne opnå bredere erfaring inden for specialet og derved ruste og opkvalificere dig til evt. efterfølgende hoveduddannelsesstilling
  • Have indflydelse på din dagligdag mht. arbejdsopgaver, undervisning og teoretisk fordybelse
  • Lokale kurser og 2 relevante kurser i Danmark
  • Tæt dagligt samarbejde med speciallægen
  • Være behjælpelig med at finde en bolig.

Forskning og undervisning:

Der er et aktivt forskningsmiljø på Landssjúkrahúsið med eget afsnit, hvor de Ph.d.-studerende sidder sammen. Der er et forskningsudvalg, der arrangerer jævnlige faglige fællesmøder. Reservelægen vil, hvis vedkommende viser interesse, blive støttet i evt. forskning. Der er en lokal forskningspulje.

Der er aktuelt 3 Ph.d.-studerende på Landssjúkrahúsið.

Der er tværfaglig klinisk læge undervisning en gang ugentligt.

Ansættelsen:

Stillingen er en etårig uklassificeret reservelægestilling (12 måneder).

Stillingen er ledig til besættelse snarest eller efter nærmere aftale.

Yderligere oplysninger om stillingen fås ved at kontakte overlæge, Bjarki Ellefsen, tlf. (+298)304500 lokal 5367, bjael@ls.fo, eller (+298)234521

Løn- og ansættelsesforhold i henhold til overenskomst mellem Yngri læknar (yngre læger) og Fíggjarmálaráðið (Det Færøske Finansministerium).

Ansøgningsfristen er den 20/11-2024.

Søg venligst stillingen her.

Læs mere at om Landssúkrahúsið og Færøerne på følgende hjemmesider:

Sjúkrahúsverkið (ls.fo)
www.torshavn.fo
https://www.taks.fo
www.faroeislands.com  
www.visittorshavn.fo

Send viðmerkingar ella hugskot til okkum fyri at betra um virksemið í Sjúkrahúsverkinum
Rís og rós